Stamfaderen til alle nulevende Ahlburgere i Danmark var Carl Franz Theodor
Ahlburg. Franz kom fra en lille flække kaldet Warin i den tyske
landsdel Mecklenburg-Schwerin. Dér var han født og
konfirmeret, og dér havde havde han også stået i lære.
Men egentlig var dette slet ikke, hvad man kunne kalde for hans hjemegn.
Hans far, August, var nemlig kommet vandrende hertil fra det område,
der ligger umiddelbart nord for Harzen - på tysk kaldet Harzvorland
- fra byen Schöppenstedt. Her havde også han været i lære
som pottemager, sådan som sønnen også senere kom det.
Og han var så draget ud i verden med sin randsel på ryggen
for at arbejde som svend. Ad hvilke veje han kom og hvad han oplevede undervejs,
kan der ikke siges meget om; men i 1819, da der holdes folketælling
i Mecklenburg, opholder han sig i en lille by ved navn Penzlin. Det oplyses,
at han som svend har opholdt sig på stedet i et halvt år og
er ugift. Desuden at han kommer fra Holstein, hvilket naturligvis var helt
galt. Det var angivelsen af hans fødselsdato også; men ingen
tvivl om, at vi har fat i den rigtige mand. Navnet passer på en prik
og han var forresten den eneste i hele Mecklenburg-Schwerin, der i 1819
kunne smykke sig med navnet Ahlburg! Det lader til, at han da stadig er
på farten for at finde det, som vel mange farende svende inderst
inde håbede på: en enke med et værksted! Og det var lige
det han fandt i Warin.
Enken hed Christiana Maria Mestlin, enke efter pottemagermester Ludevig
Christian Rix, der var død i samme efterår som folketællingen
fandt sted. I begyndelsen af 1821 blev den unge svend på 28 år
og enken, der var godt 10 år ældre, sammenviede. Aldersforskellen
var nok for stor. Af kilderne fremgår, at August og enken forlangte
officiel skilsmisse, og at han fandt en yngre samleverske Maria Sophia
Katelhöhn. Begivenhedernes rækkefølge har vel nok
været omvendt, for anden grund til skilsmisse end utroskab kan man
vel ikke forestille sig. Mærkværdigt nok lader det til,
at August fik lov at beholde værkstedet, og endnu mærkværdigere:
da enken døde, oplyses det, at hun er modtager af fattighjælp.
Det lader heller ikke til, at August og Maria Sophia Katelhöhn nogensinde
blev lovformeligt gift, selvom de ihvertfald fik fire børn sammen.
Hvorfor præsten eller myndighederne ikke greb ind i denne uorden,
er heller ikke klart. Måske præsten ikke har villet vie en
skilt mand? Eller måske August var en stædig rad, der ikke
gerne dansede efter andres pibe?
Kort efter at lille Franz blev født i 1832, forsvandt vor pottemagersvend
ud af billedet - tilbage til sin fødeby i det lune Harzvorland.
Franz har med andre ord ikke kunnet huske sin far, måske endog ikke
set ham nogensinde! Hvad der blev af moderen og de tre andre børn,
vides ikke; men Franz blev i Warin og voksede op dér. En eller anden
tilknytning må der stadig have været til pottemagerfaget, siden
han selv blev lærling ved det. Det kan tænkes, at han har været
i pleje et sted.
Hans konfirmation fandt sted i 1846 og læretiden har vel
været tiden frem til 1850. Hans rejsepas blev udstedt i hjembyen
i foråret 1851, og fra det tidspunkt må vi regne med, at han
har været på valsen.