Pottemageren fra Mecklenburg.

Stamfaderen til alle nulevende Ahlburgere i Danmark var Carl Franz Theodor Ahlburg. Franz kom fra en lille flække kaldet Warin  i den tyske landsdel Mecklenburg-Schwerin. Dér var  han født og konfirmeret, og dér havde havde han også stået i lære.
            Men egentlig var dette slet ikke, hvad man kunne kalde for hans hjemegn. Hans far, August,  var nemlig kommet vandrende hertil fra det område, der ligger umiddelbart nord for Harzen - på tysk kaldet Harzvorland - fra byen Schöppenstedt. Her havde også han været i lære som pottemager, sådan som sønnen også senere kom det.
            Og han var så draget ud i verden med sin randsel på ryggen for at arbejde som svend. Ad hvilke veje han kom og hvad han oplevede undervejs, kan der ikke siges meget om; men i 1819, da der holdes folketælling i Mecklenburg, opholder han sig i en lille by ved navn Penzlin. Det oplyses, at han som svend har opholdt sig på stedet i et halvt år og er ugift. Desuden at han kommer fra Holstein, hvilket naturligvis var helt galt. Det var angivelsen af hans fødselsdato også; men ingen tvivl om, at vi har fat i den rigtige mand. Navnet passer på en prik og han var forresten den eneste i hele Mecklenburg-Schwerin, der i 1819 kunne smykke sig med navnet Ahlburg! Det lader til, at han da stadig er på  farten for at finde det, som vel mange farende svende inderst inde håbede på: en enke med et værksted! Og det var lige det han fandt i Warin.
            Enken hed Christiana Maria Mestlin, enke efter pottemagermester Ludevig Christian Rix, der var død i samme efterår som folketællingen fandt sted. I begyndelsen af 1821 blev den unge svend på 28 år og enken, der var godt 10 år ældre, sammenviede. Aldersforskellen var nok for stor. Af kilderne fremgår, at August og enken forlangte officiel skilsmisse, og at han fandt en yngre samleverske Maria Sophia Katelhöhn. Begivenhedernes rækkefølge  har vel nok været omvendt, for anden grund til skilsmisse end utroskab kan man vel ikke forestille sig.  Mærkværdigt nok lader det til, at August fik lov at beholde værkstedet, og endnu mærkværdigere: da enken døde, oplyses det, at hun er modtager af fattighjælp. Det lader heller ikke til, at August og Maria Sophia Katelhöhn nogensinde blev lovformeligt gift, selvom de ihvertfald fik fire børn sammen. Hvorfor præsten eller myndighederne ikke greb ind i denne uorden, er heller ikke klart. Måske præsten ikke har villet vie en skilt mand? Eller måske August var en stædig rad, der ikke gerne dansede efter andres pibe?

Kort efter at lille Franz blev født i 1832, forsvandt vor pottemagersvend ud af billedet - tilbage til sin fødeby i det lune Harzvorland. Franz har med andre ord ikke kunnet huske sin far, måske endog ikke set ham nogensinde! Hvad der blev af moderen og de tre andre børn, vides ikke; men Franz blev i Warin og voksede op dér. En eller anden tilknytning må der stadig have været til pottemagerfaget, siden han selv blev lærling ved det. Det kan tænkes, at han har været i pleje  et sted.
 Hans konfirmation fandt sted i 1846 og læretiden har vel været tiden frem til 1850. Hans rejsepas blev udstedt i hjembyen i foråret 1851, og fra det tidspunkt må vi regne med, at han har været på valsen.

Franz i Danmark.
Næsten tre år efter blev Franz indskrevet i Svendborgs pasprotokol; men da havde han allerede opholdt sig  Danmark i nogen tid, eftersom han opgav at være kommet fra Kerteminde. I tiden herefter træffes Franz i diverse pasprotokoller på Sjælland: disse optegnelser er ret interessante, fordi de nøje beskriver ikke blot Franz' rejsebevægelser, men også hans udseende.
            Han var middelhøj, blond og med blå øjne, med almindelig næse og mund. Og naturligvis var han tysksproget.
            Det må være under sine rejser i det sjællandske at han er truffet på en anden familie fra Mecklenburg-Schwerin: nemlig Schäfer- familien Labuhn, hvis medlemmer flokkedes ret talrigt i Danmark på samme tidspunkt. I begyndelsen af 1850'erne var en lillebror Fritz blevet ansat ved mejeriet - eller hollænderiet, som man også kaldte det - på godset Bødstrup i Drøsselbjerg sogn ved Slagelse. Her boede han sammen med sin kone og deres plejedatter. Hos dem boede på et tidspunkt også en anden søster Dorothea. Hun var ved at blive halvgammel og havde muligvis endda fået det barn, som broderen havde i pleje. Hun skulle blive blive Franz' kone - tvunget følte hun det selv, hvilket nok ikke var ubegrundet.
            Brylluppet stod i Drøsselbjerg i slutningen af december 1855, med Fritz som forlover. Parret drog til Slagelse, hvor Franz var ansat hos en pottemagermester Larsen, og her fødtes også parrets første barn, datteren Sofie. Det skete en otte måneder efter.
            I 1858 boede familien i Skælskør, men senere drog den videre til Lolland, hvor vi ved folketællingen 1860 finder den i Maribo. Franz var ansat hos pottemager Koretcke, også en tysksproget, der opsatte rigtige "kakkel"-ovne på de store gårde i omegnen.
 
[10.06.1999. Redigeret af Kaj Ahlburg.]